Tel. 75 64 18 99
VS Automatic A/S - Forside VS AUTOMATIC A/S Horsens - Referencer - Varmepumpe sommerhus Ole Rasmussen

Varmepumpe erstattede elradiatorerne i sommerhus

Vinteren havde bidt sig fast, da Ole Steen Rasmussen først på året fik VS Automatic til at installere en varmepumpe i sit 56 kvadratmeter store sommerhus, der ligger tæt ved Horsens. ”Før da havde jeg fem-seks elradiatorer i huset,” fortæller han. Varmepumpen giver fem gange så meget varme, som man putter ind i den – altså, hvis den bruger en kilowatt-time på at køre, leverer den varme for fem kilowatt-timer. ”Og fra begyndelsen af januar til maj har jeg kun brugt 2000 kr. i strøm. Jeg kan ikke sammenligne med tallene fra før, jeg fik varmepumpe, for da var der ikke varme på i sommerhuset.” Beregninger viser, at særligt i overgangen mellem sommer og efterår eller forår og sommer kan varmepumpen spare op til 60 % af udgiften i forhold til elradiatorer.

Varmepumpe opvarmer sommerhuset på en halv time

Ole Steen Rasmussen fremhæver også, at varmepumpen ikke lugter. Der er nemlig installeret et luftfilter, der fjerner for eksempel pollen, støv og røgpartikler. ”Jeg synes, det er en god ting med en varmepumpe. Siden jeg fik den, har der konstant været otte-10 grader i sommerhuset, og den relative luftfugtighed ligger på 50-55 %. Før var der kun to grader i sommerhuset om vinteren, og luftfugtigheden lå på 90 %.” ”Og når vi kommer ud i sommerhuset, går der nu kun en halv time, førend temperaturen med varmepumpens hjælp er oppe på almindelig stuetemperatur.” ”Det er rart, når man også bruger sit sommerhus uden for sommer-sæsonen.”

VS Automatic rådgav og vejledte om varmepumpe til sommerhuset

VS Automatic installerede varmepumpen og tilsluttede den. ”Jeg synes, de har været gode til at forklare og rådgive om, hvordan varmepumpen skal indstilles.” ”Man kan også fjernstyre den med sin mobiltelefon, men det bruger jeg ikke rigtigt, fordi vi bor så tæt på sommerhuset.” Varmepumpen kan i øvrigt også bruges som aircondition om sommeren: ”Alle de nye sommerhuse i området har en varmepumpe installeret fra begyndelsen, fortæller Ole Steen Rasmussen.”

Stor fremgang for grøn energi
Oliefyrene og elradiatorerne er på vej ud af de danske hjem, ligesom flere får solceller på taget og opvarmer deres bolig energirigtigt.


Læs Mere
Nyt lovforslag skal sikre kvalitet i vedvarende energianlæg
Danske boligejere skal have sikkerhed for, at når de investerer i et vedvarende energianlæg i hjemmet – f.eks. solvarme, jordvarme eller solel – så er installationen kvalitetsmæssigt i top og anlæggets driftsøkonomi i orden.


Læs Mere
Danskerne vil energirenovere mere i 2012
I 2011 var de danske boligejere vilde med at energirenovere, og meget tyder på, at tendensen fortsætter gennem 2012.


Læs Mere

solcelleanlaeg_btn_blaa.gif

husstandsvind_btn_blaa.gif

VS AUTOMATIC A/S
ORMHØJGÅRDVEJ 15
8700 HORSENS
TELEFON 75 64 18 99
FAX 75 64 18 09
INFO@VS-AUTOMATIC.DK
© 2011
Center