VS Automatic har nu KSO-certificerede personale. Vi har været på Teknologisk Institut Århus for at blive KSO-certificeret.
Artikel af Leon S. Buhl
Teknologisk Institut Energi
Ny kvalitetsikringsordning for solvarme- biobrændsels- og solcelleanlæg
VVS-branchen, solvarme- og biobrændselsfabrikanterne samt Teknologisk Institut har fra den 1. november
2002 sammen genoplivet de nedlagte KSO-ordningerne for solvarme- biobrændsels- og solcelleanlæg i en ny
fælles KSO-ordning.
Hvad går ordningen ud på?
KSO-ordningens formål er at sikre en høj standard af kvaliteten ved installation og service af
biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg samt solcelleanlæg samt via et obligatorisk tilbud til kunden om en
serviceordning at tilskynde til passende vedligeholdelse af de installerede anlæg. Dette sikres bl.a. gennem at
de tilsluttede virksomheder opfylder følgende krav:
• For at blive tilsluttet KSO-ordningen er, at indehaveren af virksomheden, eller mindst én ansat har et
gyldigt certifikat inden for et af følgende områder. (bio, sol eller solceller)
• Virksomheden kan kun arbejde under KSO-ordningen inden for det/de områder hvor firmaet har gyldige
certifikater.
• En forudsætning for at blive tilsluttet KSO-ordningen er ligeledes, at virksomheden anvender et
kvalitetssikringssystem.
Virksomheder der opfylder ovenstående kan bl.a.tilsluttes KSO-ordningen gennem brancheorganisationerne,
og tildeles et KSO-nummer af sekretariatet. KSO-nummeret kan derefter findes af fx virksomhedens kunder
på nedenstående hjemmesideadresse.
Hvordan fungere ordningen i praksis:
De tilsluttede virksomheder indmelder enten de nyanlæg de udfører, eller de anlæg som de udfører service
på, og sekretariatet udtager derefter ca. 15 - 20% af disse anlæg ud til en stikprøvekontrol.
Virksomheden er i forbindelse med installationsarbejdet forpligtiget til at anvende komponenter der er
godkendte enten direkte af Teknologisk Institut, eller fx den europæiske nøglemærkning (Key Mark), der
mærker komponenter der er godkendte efter fælles europæiske standarder. Teknologisk Institut sikre at der er
lister over godkendte komponenter tilgængelige for virksomhederne.
Stikprøvekontrollen gennemføres efter en chekliste, hvor samtlige dele af anlægget kontrolleres for
eventuelle fejl og mangler.
Såfremt der skulle være kunder der har klager over det udførte installationsarbejde foretager sekretariater en
gennemgang af anlægget for at undersøge om der skulle være installationsfejl på dette.
Såfremt der konstateres fejl eller mangler på anlægget enten ved kontrol, eller i forbindelse med en klage er
virksomheden forpligtiget til at rette disse inden for en nærmere fastsat tidsfrist.
Observatører for ordningen.
Ud over initiativtagerne til ordningen er følgende tilsluttet den koordineringsgruppe der styrer ordningen som
observatører:
• Forsikring og Pension, forsikringsbranchens brancheorganisation, der har en naturlig interesse i at der
ikke installeres anlæg og komponenter der på et senere tidspunkt kan give anledning til person- eller
bygningsskader. Dette drejer sig bl.a. også om at gældende regler som fx Brandteknisk vejledning nr. 32
er overholdt.
• Arbejdstilsynet, der har en interesse i, at de anlæg der installeres også opfylder deres anvisninger fx,
publikation 42.
• Energistyrelsen, der naturligt stadig har en interesse i at installationen og anvendelsen af vedvarende
energianlæg foregår på en måde så fremtidige kunder kan have tillid til disse også fungere
tilfredsstillende.
Hvad har installatørerne ud af at være med ordningen
De fordele der fremover vil være for installatøren ved at være i ordningen vil være at han vil kunne tilbyde
sine kunder anlæg der er udført med godkendte komponenter, og at installationsarbejdet er underlagt en
stikprøvekontrolordning. Han vil samtidig over for kunden kunne dokumentere sin egen kvalitet af det
udførte arbejde gennem udfyldte kvalitetsikringspapirer. Denne dokumentation vil mindre seriøse firmaer
der søger at lave hurtige salg med dårligere komponenter og en tvivlsom installationsudførelse ikke kunne
levere. Endelig vil der fremover også kunne være mulighed for rådgivning fra KSO-sekretariatet hvor
installatøren er i tvivl om komponenter eller udførelsesmetoder.
Hvad har kunderne ud af ordningen
Ved at anvende en KSO-installatør sikre kunderne sig, at de får installeret et anlæg der til en hver til lever op
til både gældende lovgivning, udføres af materialer og komponenter der er godkendte, og kan anvendes
under Danske forhold. De sikres ligelede, at såfremt der skulle være problemer med at anlægget fungerer
korrekt, kan KSO-sekretariat gå ind og være behjælpelig med rådgivning for at få anlægget bragt i orden.
Hvordan får man oplysninger om KSO-ordningen
Reglerne der gælder for ordningen samt andre oplysninger om denne kan findes på hjemmesiden
http://www.solenergi.dk/vvsservice under det afsnit der omhandler KSO-ordningen. Listen med
registrerede KSO-installatører kan findes på hjemmesiden:
http://www.solenergi.dk/solvarme_kvalitetssikring.asp
Det er endvidere muligt at få oplysninger om ordningen ved at henvende sig til KSO-sekretariatet på
Teknologisk Institut.